Gyldighed
Når du foretager et køb via Tailor Stores hjemmeside (herefter kaldet hjemmesiden), bliver følgende aftale mellem dig som kunde, forudsat at du er mindst 18 år, og forhandleren Tailor Store juridisk bindende indtil videre. Kontakt os, før du gennemfører dit køb, hvis du ønsker en anden type aftale. Når du har afgivet din bestilling, sender Tailor Store en ordrebekræftelse til den e-mailadresse, der er angivet i din kundeprofil. Du er ansvarlig for at oplyse en gyldig e-mailadresse og gennemgå ordrebekræftelsen grundigt for eventuelle fejl. Kontakt os straks, hvis du har brug for at ændre eller rette oplysninger i din bestilling. Når et specialfremstillet stykke tøj er klippet til, og produktionen dermed er begyndt, kan der ikke foretages yderligere ændringer. Du kan til enhver tid se status for din bestilling på din kundekonto. Når bestillingen er afsendt, sender vi en bekræftelse via e-mail med eventuelle tilgængelige links til sporing. Aftalen anses for indgået, når kunden modtager varerne.
Levering
Når du placerer en ordre, modtager du information om den forventede leveringstid. Denne beregning er baseret på den nuværende produktionstid samt den tid, det tager at sende en ordre fra skrædderiet i Sri Lanka til din bopæl.
Leveringstiden er et skøn og kan ikke garanteres. Vi følger løbende produktionen, luftfragten og den endelige levering og arbejder altid på at levere din bestilling så hurtigt som muligt. Tailor Store kan ikke holdes ansvarlig for tab, ulemper, omkostninger eller andre skader som følge af forsinkede leveringer.
For at dække håndteringsomkostninger opkræver vi 300 kr for pakker, der ikke modtages eller afhentes, eller som returneres til os. Du kan undgå gebyret ved at afhente din bestilling senest 7 dage efter, at den er leveret til posthuset eller pakkeshoppen, eller ved at bestille levering senest 7 dage efter, at pakken er ankommet til dit land.
For vores norske kunder: Bemærk, at pakker, der ikke afhentes inden for den angivne tidsramme, vil blive betragtet som opgivet og kan blive destrueret. For at undgå ulejlighed bedes du sørge for at hente din ordre inden for den angivne periode på 7 dage.
Når din bestilling overdrages til det lokale fragtfirma, modtager du automatisk en e-mail fra os med et sporingslink. Du kan også følge status for din bestilling ved at logge ind på Min side.
Fortrydelsesret
Du kan annullere aftalen til hver en tid og uden grund i løbet af 14 dage - begyndende fra dagen efter du modtager dine produkter. Varerne sendes tilbage for egen regning., Varer, der er fremstillet efter forbrugerens specifikationer, såsom skjorter, piqué-poloshirts, chinos, jakkesæt, t-shirts, frakker og boxershorts, er undtaget fra fortrydelsesretten, selvom de bestilles i en standardstørrelse.
Returvarer sendes til følgende adresse:
Tailor Store Sweden AB
Garnisonsgatan 48
254 66 Helsingborg
Sweden
Klage
Du har ret til at reklamere over dit produkt i tre (3) år. Eventuelle mangler bør anmeldes hurtigst muligt, efter at de er opdaget eller med rimelighed burde være opdaget. Anmelder du en mangel inden for to (2) måneder, anses det altid for at være inden for rimelig tid. I de første seks (6) måneder skal sælgeren bevise, at manglen ikke var til stede fra begyndelsen. Efter denne periode er det køberens ansvar at påvise, at manglen var til stede fra begyndelsen eller skyldes en produktionsfejl. Du skal oplyse os om, hvis dit produkt er mangelfuldt, hvordan det er mangelfuldt, eller hvis der er opstået en forsinkelse. Vi forbeholder os retten til at reparere eller ombytte et produkt uden yderligere begrundelse. Mange sager kan løses ved at sende billeder til vores kundeservice. Hvis Tailor Store har brug for at få produktet retur, sender vi en returformular til køberen og betaler for forsendelsen.
Tolerancer
Tailor Stores specialfremstillede produkter fremstilles altid efter de mål, du oplyser. Når du bruger vores størrelsesguide, beregnes målene ud fra dine kropsmål og de præferencer, du vælger. Du kan se en forhåndsvisning og foretage ændringer i din indkøbskurv.
Vi accepterer generelt mindre afvigelser i målene, da alt vores tøj er fremstillet i hånden. Bemærk også, at der i nogle tilfælde kan være synlige kridtmærker eller mærker efter strygning på tøjet. De forsvinder normalt efter første vask uden yderligere behandling. Antallet af knapper kan variere afhængigt af skjortens størrelse. Skrædderen vælger den bedste løsning til hvert enkelt stykke tøj. Nogle gange er den nederste knap skjult af æstetiske årsager.
Tøj fremstillet af forskellige stofruller kan variere en smule i farvenuance på grund af normale variationer i farvningsprocessen. Hvis der opstår andre problemer, bedes du kontakte os, så vi sammen kan finde en løsning.
Overensstemmelse
Det viste stykke tøj er kun en visualisering. Det færdige produkt kan afvige en smule i udførelse og farve. Farvegengivelsen kan variere fra skærm til skærm, så billederne er vejledende og ikke en præcis farvereference. Vi anbefaler, at du bestiller stofprøver, hvis du vil se og mærke de enkelte stoffer.
Garanti
Hvis målene eller designet for den skræddersyede beklædningsgenstand, du har bestilt, ikke stemmer overens med din bestilling, tilbyder vi dig et nyt produkt ganske gratis ved at kreditere din kundekonto. Bemærk venligst, at uudnyttede kreditter på din Tailor Store kundekonto udløber efter et år. Tailor Store betaler også returforsendelser under den betingelse, at du returnerer produktet i den samme emballage som ved leveringen, ligesom du skal vælge den billigste forsendelsesmetode. Desuden er dit ansvar at indtaste de korrekte mål under din profil.
Pasformsgaranti
Tailor Store tilbyder pasformsgaranti for at give dig ro i sindet, når du bestiller hos os.
Pasformsgarantien betyder at:
- Hvis din første vare, du bestilte, ikke passer, får du en ny eller en justering helt gratis
- Vi hjælper dig at justere din målprofil
- Du behøver ikke at sende din vare i retur. Giv den til velgørenhed, genbrug eller behold den selv.
For at opnå garantien:
Kontakt os først på [email protected]
Remake-garanti gælder for det første stykke tøj i hver produktkategori, for eksempel din første skjorte, dit første jakkesæt eller din første frakke. Perfect fit-garantien gælder kun for skræddersyet tøj.
Garantien for en gratis justering er ikke gyldig for B2B-ordrer.
Gavekort
Gavekort og startpakker kan indløses på alle Tailor Stores hjemmesider, uanset hvilken valuta de er udstedt i. Har du brug for hjælp til valutaomregning? Vores kundeservice hjælper dig gerne. Bemærk, at omregningen sker efter den aktuelle valutakurs.
Tilbud og/eller rabatter gælder ikke ved køb af gavekort.
Service
For at holde vores priser så rimelige som muligt holder vi vores omkostninger nede. Derfor tilbyder vi ikke kundeservice via telefon. I stedet besvarer vi alle henvendelser via e-mail og bestræber os på at svare på alle spørgsmål inden for 24 timer mandag til fredag. Udfyld formularen under Kundeservice for at få svar hurtigst muligt.
Personlige oplysninger
Tailor Store er ansvarlig for de personoplysninger, vores kunder giver os. Dine personoplysninger bruges kun til interne formål, og hverken dine personlige oplysninger eller din e-mailadresse deles med tredjeparter. Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Tvister
Enhver tvist skal afgøres ved enten Forbrugerklagenævnet eller European Commission Online Dispute Resolution (ODR EU).
ARN: http://www.arn.se/
ARN for other languages: http://www.arn.se/other-languages/
EU ODR: http://ec.europa.eu/odr
Force Majeure
I tilfælde af force majeure kan aftalen anses for ophørt, uden at hverken kunden eller Tailor Store har krav på erstatning, eller leveringstiden kan forlænges, så længe force majeure-situationen varer. Tailor Store anser force majeure for at omfatte krig, mobilisering, terrorhandlinger, blokader, arbejdskonflikter, transportforstyrrelser, handelspolitiske foranstaltninger, ny eller ændret lovgivning, strejker, leverandørers manglende levering af varer til Tailor Store, naturkatastrofer og andre omstændigheder uden for vores kontrol.